Lejlighederne
Denne afdeling består af parcelhuse fra 1955. Husene er i et plan med kælder og en grund på 650-700 kvm. Lejer skal selv holde haven! Husenes badeværelser er ikke så store, men der er, hvad der skal være. Køkkenerne kan være snedkerkøkkener af ældre dato, men er fuldt funktionelle med god udnyttelse af pladsen. Køkkenerne er rummelige, og der er plads til at indrette en spiseplads. Nogle køkkener er blevet renoveret, hvilket giver et tillæg på huslejen. I disse køkkener vil der tit være emhætte og plads til opvaskemaskine, hvilket der ikke er i de oprindelige køkkener. Der er komfur i alle køkkener, men lejer skal selv sørge for køleskab. Der er mulighed for at have vaskemaskine/tørretumbler i vaskerum i kælderen, ligesom der også er plads til f.eks. opbevaring af cykler m.v.
Husdyr
Der må holdes husdyr.
Forbrug
Forbrug af vand, varme og el betales direkte til leverandøren. Der er fjernvarme.
Afdelingen
Afdelingen har ingen fælles faciliteter, idet der udelukkende er fritliggende parcelhuse på egen grund. Husene kan være indbyrdes forskellige. Der kan være udhus, udestue eller carport/garage.
Beliggenhed
Afdelingen ligger roligt i fredeligt parcelhuskvarter. Der er ikke ret langt til stationen og cykel-afstand til bymidten. Der er indkøbsmuligheder tæt på. Det er meget nemt at komme til motorvej i Ringsted.
Dokumenter
OBS: Dokumenter skal downloades for at kunne udskrives.