Boligerne
Denne afdeling består af parcelhuse fra 1955.
Husene har kælder og loftsrum, der ikke regnes for beboelse og ikke bliver istandsat ved indflytning. Der er en have på 650-700 kvm, som lejer selv skal holde.
Husenes badeværelser er ikke så store. Køkkenerne kan være snedkerkøkkener af ældre dato, men er fuldt funktionelle med god udnyttelse af pladsen. Køkkenerne er rummelige, og der er plads til at indrette en spiseplads. Nogle køkkener er blevet renoveret, alt efter hvornår køkkenet er sat ind, kan der være et tillæg på huslejen. I disse køkkener vil der tit være emhætte og plads til opvaskemaskine, hvilket der ikke er i de oprindelige køkkener.
Der er mulighed for at have vaskemaskine/tørretumbler i vaskerum i kælderen, ligesom der også er plads til f.eks. opbevaring af cykler m.v.
Afdelingen
Afdelingen har ingen fælles faciliteter, idet der udelukkende er fritliggende parcelhuse.
Husene kan være indbyrdes forskellige. Nogle af husene har udhus, udestue eller carport/garage.
Beliggenhed
Afdelingen ligger roligt i fredeligt parcelhuskvarter. Der er ikke ret langt til stationen og cykel-afstand til bymidten. Der er indkøbsmuligheder tæt på.
Det er meget nemt at komme til motorvej i Ringsted.
Afdeling 6 – Tjørnevej 15-23 & 20-30
