Lejlighederne
Etageejendom fra 1947. I denne afdeling er der alle størrelser af lejligheder lige fra et-rums til femrums. De mindre lejligheder er ikke så dyre. Lejlighedernes badeværelser er ikke så store, men der er, hvad der skal være. Køkkenerne kan være snedkerkøkkener af ældre dato, men er fuldt funktionelle med god udnyttelse af pladsen. Køkkenerne til de større lejligheder har plads til at indrette en spiseplads. Nogen køkkener er blevet renoveret, hvilket giver et tillæg på huslejen. I disse køkkener vil der tit være emhætte og plads til opvaskemaskine, hvilket der ikke er i de oprindelige køkkener. Der er komfur i alle køkkener, men lejer skal selv sørge for køleskab. Der er som udgangspunkt ikke mulighed for at have vaskemaskine/tørretumbler. Der er altan til næsten alle lejligheder, dog undtaget Brogade 18 og Sjællandsgade 21. Altanerne er renoveret i 2005/2007. Vinduer og altandøre er udskiftet i 2015 og dermed helt energirigtige efter nutidens normer.

Husdyr
Der må holdes to indekatte.

Forbrug
Vand er inkluderet i huslejen. Der betales aconto sammen med huslejen for fjernvarmen, el betales direkte til leverandøren.

Afdelingen
Ejendommens tag er skiftet i 2001.
Afdelingen har vaskeri fra 2009. Vaskeriet betjenes med vaskebrik og forbruget bliver afregnet over huslejen.
Der er et dejligt fællesareal i lukket gård med græsplæne, legeplads, boldbane, bord-bænkesæt og mulighed for at grille. Der er cykelkælder og knallertskur, og der er et begrænset antal carporte, der kan lejes af afdelingens beboere. Der er kælderrum til alle lejligheder.

Beliggenhed
Afdelingen ligger roligt og meget centralt i Ringsted – helt tæt på stationen og i gå-afstand til bymidten. Der er indkøbsmuligheder tæt på. Det er meget nemt at komme til motorvej i Ringsted.

Afdelingsbestyrelsens sammensætning

    Dokumenter

    OBS: Dokumenter skal downloades for at kunne udskrives.

    Modulet kan ikke gengives, da det ønskede indhold ikke (længere) er tilgængeligt. Kontakt administratoren for at få adgang.

    Dokumenter

    OBS: Dokumenter skal downloades for at kunne udskrives.

    Modulet kan ikke gengives, da det ønskede indhold ikke (længere) er tilgængeligt. Kontakt administratoren for at få adgang.