AFDELING 4 – JØRGEN ROEDSVEJ 1-7

AFDELING 4 – JØRGEN ROEDSVEJ 1-7 2017-11-17T10:36:18+00:00

Project Description

Lejlighederne
Etageejendom fra 1949. Lejlighederne her er ikke så store og ikke så dyre. Lejlighedernes badeværelser er ikke så store, men der er, hvad der skal være. Køkkenerne kan være snedkerkøkkener af ældre dato, men er fuldt funktionelle med god udnyttelse af pladsen. Køkkenerne til de større lejligheder er rummelige, og der er plads til at indrette en spiseplads. Nogen køkkener er blevet renoveret, hvilket giver et tillæg på huslejen. I disse køkkener vil der tit være emhætte og plads til opvaskemaskine, hvilket der ikke er i de oprindelige køkkener. Der er komfur og køle-fryseskab i alle køkkener. Der er som udgangspunkt ikke mulighed for at have vaskemaskine/tørretumbler. Der er altan til næsten alle lejligheder, dog er der forskel på, hvor store altanerne er. Altanerne er renoveret i 2007. Vinduer og altandøre er udskiftet i 2015 og dermed helt energirigtige efter nutidens normer.

Husdyr
Der må ikke holdes husdyr.

Forbrug
Vand er inkluderet i huslejen. Der betales aconto sammen med huslejen for fjernvarmen, el betales direkte til leverandøren.

Afdelingen
Ejendommens tag er skiftet i 2001.
Afdelingen har vaskeri fra 2013. Vaskeriet betjenes med vaskebrik og forbruget bliver afregnet over huslejen.
Der er et dejligt fællesareal i lukket gård med græsplæne, legeplads, boldbane, bord-bænkesæt og mulighed for at grille. Der er cykelkælder og knallertskur, og der er et begrænset antal carporte og garager, der kan lejes af afdelingens beboere. Der er kælderrum til alle boliger. Beboere i afdelingen har også adgang til at leje et fælleslokale i nærheden.

Beliggenhed
Afdelingen ligger roligt og meget centralt i Ringsted – helt tæt på stationen og i gå-afstand til bymidten. Der er indkøbsmuligheder tæt på. Det er meget nemt at komme til motorvej i Ringsted.

Afdelingsbestyrelsens sammensætning

  • Lene Boye Hansen
  • Margrethe Friis Holm
  • Anders Hansen
  • Siss-May Andvik
  • Steen Bøgh Andersen

Fordeling af lejemål

Boligtyper Antal Størrelse (m²)
Carporte
0 rums 5
i alt 5
Familiebolig
3 rums 9 67 – 74
4 rums 15 78 – 105
5 rums 1 112
i alt 25
Garager
0 rums 4
i alt 4

Boligpriser pr. 1/1 2018:

3 rum 74 kvm Leje kr. 4.097 Indskud kr. 14.800
4 rum 93 kvm Leje kr. 4.907 Indskud kr. 18.600
5 rum 112 kvm Leje kr. 5.854  Indskud kr. 22.400
Udover lejen betales a/c-varme fastsat individuelt efter forbrug tidligere år i boligen samt kr. 23 til vedligeholdelse af afdelingens antenneanlæg.

Dokumenter

Abf1941



Andelsboligforeningen er en almen boligorganisation, der i mere end 70 år har opført almene andelsboliger i Ringsted kommune. Foreningen har 1.103 boliger fordelt på både ungdoms- , familie og ældreboliger.

Kontakt os

Vilh. Andersensvej 3 A
4100 Ringsted
76 44 41 50
sc.ringsted@domea.dk
Tlf.tid: Man-fre...9.00 - 12.00
Personlig henvendelse på:
Man-ons............10.00- 12.00
Torsdag.............15.00-18.00
Fredag lukket.